23948sdkhjf

Rynkebys direktør stopper - han vil på apotek

Godt to år efter sin ansættelse som topchef hos juicekoncernen Rynkeby har Peter Frank Andersen sagt jobbet op. Han forlader Rynkeby 1. august eller snarest derefter for at arbejde i sin kones apotekerforretning, der har base i Rødding i Sønderjylland.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

51-årige Peter Frank Andersen kommer dermed til at have langt færre kollegaer end de seneste mange år. Hans kone er farmaceut og ejer fire apoteker med 30 ansatte. Hos Rynkeby er der cirka 250 medarbejdere, og før han fik ansvaret dér, har Peter Frank Andersen blandt andet været salgsdirektør i Kim's og administrerende direktør i Atria Danmark, der producerer 3-Stjernet pålæg.

-Jeg har altid ønsket at blive selvstændig, og i den senere tid har min kone og jeg set, at det kunne være en god mulighed for os, at jeg kom ind i familiens virksomhed, siger Peter Frank Andersen til Fyens Stiftstidende.

Hans ønsker ikke over for avisen at gå i detaljer med, hvad han helt præcist skal lave i apotekervirksomheden, men nævner, at det handler om udvikling og nogle "spændende muligheder".

Peter Frank Andersen peger på, at timingen for hans fratræden er god, idet Rynkeby har været igennem en turbulent tid med store investeringer, omlægninger og udvidelser, men at der nu er styr på det.

Food Supply har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Peter Frank Andersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109